Æblegløgg

 

Jeg kan godt køre lidt træt i den traditionelle gløgg i løbet af sådan en julesæson. Til et julemarked prøvede jeg en varm æblegløgg som gik rent ind hos mig… Og så var det jo bare hjem og eksperimentere.

En ting som jeg synes der også er fint ved denne gløgg er, at både børn og voksne kan få det samme. Men man kan også give den et ekstra pift, hvis man ikke kan undvære lidt procenter i sin gløgg.

Her er så resultatet og jeg håber du falder lige så meget for det som jeg.

2 store glas:

½ l. Æblemost (køb noget ordentligt og IKKE æblejuice)
1 dl. vand
1 Kanelstang
1 Vanillestang
3-5 Nelliker
2 skiver Ingefær (½ cm tykke, skåret i tern)
1 spsk. Honning

Hæld det hele i en gryde og varm det langsomt op. Det må gerne tage ½ times tid at varme op.

OBS: Det må ikke koge.

Hæld det gennem en si og server godt varmt.

Tips og tricks:

  • Når gløgg’en er klar kan der tilsættes ½ dl. æblesnaps som varmer med i gryden et minuts tid. Det giver ekstra varme…

Share this post

Related Articles

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.