Bananmuffins med chokolade og valnødder

 

De der overmodne bananer i frugtskålen skal da ikke bare gå til spilde…

Kender du den tanke? Det var i hvert fald baggrunden for at jeg ville lave nogle lækre muffins. Det skulle være sådan nogle store lækre nogle der hævede ordentligt og være store og høje!

Efter lidt søgen fandt jeg inspiration i nogle amerikanske opskrifter og testede lidt. Og endeligt kom jeg frem til denne opskrift.

12 (store) muffins:

125 g. blødt smør
225 g. brun farin
1 stang vanilje
2 æg
3 – 4 meget modne bananer
250 g. hvedemel
1 spsk. bagepulver
½ tsk. salt
100 g valnødder
100 g. mørk chokolade

Kom smør, farin og vaniljekorn i en røremaskine og pisk det til en jævn og ensartet creme.

Tilsæt æg og pisk igen til cremen er jævn.

Tilsæt mosede bananer og pisk kort tid til blandingen er jævn og lækker. OBS: Pisk ikke for længe, for så trækkes der for meget væde ud af bananerne og dejen bliver tynd.

Bland mel, bagepulver og salt i en anden skål og kom det i røremaskinen. Pisk det indtil melet er godt fordelt og ikke klumper. Igen – pisk ikke for længe!

Hak valnødder og chokolade og vend det i dejen.

Kom papirforme i en muffinsform og fyld dem ca. 3/4 op. De hæver godt, men det er jo også meningen. 🙂

Bag dem i en forvarmet ovn på 190 grader i ca. 20 – 25 minutter.

Tips og tricks:

Det fungerer også fint med enten 200 g. chokolader ELLER 200 g. valnødder, hvis man ønsker at udelade det ene eller andet.

 

Share this post

Related Articles

Rugboller

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.