Chipotle chili og røget paprika

 

Chipotle chili og røget paprika er helt og aldeles uundværligt når det kommer til at grille! I hvert fald efter min mening!

Og skal vi så lige have styr på det der chipotle… Det er sådan set bare røget chili, oftest i tørret form og knust i en eller anden grad. Det bliver så brugt til alle mulige chilisaucer, marinader og dressinger osv.

Så… røget chili og paprika! Og hvornår bruger jeg så hvad?

Jeg bruger det præcist som jeg ellers ville have valgt paprika eller chili, blot at man her får den liflige røg-smag med i købet. Til grill er det fantastisk, men også når man ønsker lidt røg på en burgerbøf, der bliver stegt på panden, en omgang chili con carne eller bare en god gryderet, hvor man ønsker lidt røg (og måske allerede bruger bacon) og lidt styrke fra chilien.

Det kan synes lidt omfattende at lave chipotle og røget chili selv, men det er virkeligt godt og man kan selv styre mængden af røg. Jeg vil gerne have fuld drøn på, og så bare brug mindre mængder, hvis jeg ikke ønsker fuld røg.

Det skal du bruge:

Røde jalapenos
Store røde snackpeber
Smoker / grill til koldrygning (og evt. varmrygning)

Jeg vil helst bruge røde jalapenos, når jeg laver chipotle. Ved ikke om det er “det originale” eller “oprindelige” osv. Det fungerer bare for mig. Man kan sagtens eksperimentere lidt og blande typer af chili her.

Til paprika bruger jeg for meste nogle store flotte røde snackpeber. Man kan også sagtens bruge de klassiske røde peberfrugter, men min erfaring er, at de tager meget lang tid om at tørre, og så har de store snackpeber mere overflade til at tage godt imod røgen.

Uanset om det er chilier til chipotle eller peberfrugter til paprika, er det helt samme fremgangsmåde.

Skyl chilier/peberfrugter og rens dem for kerner og hvide hinder. Lav så store “filet’er” som muligt – det gør det nemmere når de skal ryges.

Ønsker man en meget stærk chipotle, kan man bare tage chilikerner og hinder med. Jeg tager dem ikke med, for jeg vil hellere have mulighed for at bruge mere chipotle og dermed få både røg og chili. Laver man en chipotle alt for stærk kan man være nødt til at brug så lidt, at man ikke får røgsmag nok med.

Gør en grill eller smoker klar til en omgang koldrygning. Læg chili/peberfrugter på – gerne en stor portion pakket godt sammen, nu du har udstyret i gang. Giv det hele en god gang røg i 8 – 12 timer.

Her efter er der to muligheder:

Den nemme:

Fordel chilier/peberfrugter med skindsiden nedad på bageplader eller -riste med bagepapir. Tør chilier/peberfrugter ved ca. 75 grader i 2 – 3 timer, eller indtil de er helt tørre og “sprøde”.

Lad chilierne/peberfrugterne køle af, knæk dem i små stykker og put dem i en blender og knus det til den konsistens du gerne vil have. Her kommer “testen” for har du ikke tørret det nok, kan du ikke knække det istukker og det vil klumpe i blenderen…

Den svære (med ekstra røg):

Tør chilier/peberfrugter ved varmrygning (uden vand i bunden) i 2 – 3 timer, eller indtil de er helt tørre og “sprøde”.

Lad chilierne/peberfrugterne køle af og følg anvisningen ovenfor…

Der kommer endnu mere røg i smagen, når der både kold- og varmryges, men arbejdet er også lidt større.

Tips & Tricks:

Når du har gang i din smoker / grill, kan du jo lige lave en omgang Hjemmelavet røgsalt

Share this post

Related Articles

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.