Dyrevelfærd handler også om respekt for råvaren! En bøf skal ikke steges tør som skosåler - det er der ikke meget respekt i. Det er lidt som at slå dyret ihjel to gange!

Hr. Lund

Dyrevelfærd handler også om respekt for råvaren

 

Med god grund bliver der talt om dyrevelfærd som aldrig før. Jeg vil ikke indgå i diskussion om definitioner af antal m2 til hvert dyr eller mængden af halm og lign. Ikke fordi det er uden betydning, men fordi den diskussion har masser af fokus i forvejen.

Dyrevelfærd handler også om respekt for råvaren!

Og hvad mener jeg så med det? Jo, når et dyr har levet et godt liv, skal vi ikke glemme respekten for dyret, når det har mistet livet. Den bedste respekt vises efter min mening ved at tilberede det godt og ikke ødelægge den råvare vi har fået.

Respekten skal være til stede i den forædlingsproces der eventuelt sker, ind til kødet lander på køkkenbordet i den ene eller anden form. Der er ikke meget respekt i, at proppe saltvand i kyllingbryster og kalde det “neutralmarineret”.

Endelig skal respekten være til stede, når kødet tilberedes. Det skal matches med gode krydderier eller godt tilbehør og så skal det steges præcist i forhold til den enkelte udskæring og kødtype. Og her synes jeg det halter for alvor hjemme i køkkenerne! Ja, vi skal være sikre på at der ikke er bakterier i kyllingkød osv., men det behøver ikke at have været 80 grader i en halv time, før det er sket!

Når vi har taget et dyrs liv for at spise det, kan vi i det mindste vise det så meget respekt, at vi ikke slår det ihjel to gange!

 

Share this post

Related Articles

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.