Mangosalsa med chili

 

Især i det asiatiske og indiske køkken bruges mango flittigt, men jeg synes det er en fejl at vi ikke bruger den noget mere her hjemme.

Til grill er en lækker mangosalsa helt fantastisk, men den kan også give et pift til mexicansk inspireret mad. Generelt vil jeg sige at den kan indgå rigtig mange steder, hvor man ellers bruger ketchup eller tomatsalsa.

Til ca. 3 dl.

1 stor, meget moden mango
2 store medium stærke chili
1 forårsløg
1 spsk æbleeddike (evt. hvidvinseddike)
1 spsk olie (gerne avocado)
1 tsk honning
Salt
Friskkværnet hvid peber

Skræl mangoen, skær den i tern og put den i en gryde.

Rens chili for kerner og hinder, skær den i tynde stimler på tværs, og kom det op i gryden til mangoen.

Tilsæt æbleeddike, olie, honning og lidt salt, og bring forsigtigt det hele i kog under låg, og lad det simre i ca. 5 minutter.

Skyl forårsløg og skær det i tynde skiver. Kom det op i gryden og lad det igen simre i ca. 5 minutter.

Smag til med salt, friskkværnet hvid peber og evt. honning.

Afkøl og server!

Tips & Tricks:

Sauter 1 hakket løg og 2 fed hakket hvidløg i lidt olie, inden du følger den ovenstående opskrift. Tilsæt og en knivspids kardemomme, spidskommen og kanel, samt fint hakket frisk ingefær (2 skiver, ½ cm tykke og på størrelse med en 2-krone). Så har du en helt fantastisk Mangochutney.

Share this post

Related Articles

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.