Porretærte med skinke og bacon

 

En god tærte er i høj kurs her hjemme hos os. Heldigvis er det også nemt at lave og fyldet kan varieres efter smag og køleskabets indhold.

Jeg har arbejdet lidt med en nem og hurtig bund og resultatet er så her. Jeg ville gerne have en bund der var hurtig at lave, nem at arbejde med og baseret på olie. Når jeg kommer i tanke om at lave tærte er det ikke altid jeg har tålmodighed til at vente på blødt smør. Selvom jeg godt vil indrømme at den bedste bund er på smør…

Tærte i 32 cm form:

Bund:
1/2 dl. olie
1/2 dl. koldt vand
1 æg
100 g. hvedemel
100 g. groft rugmel
1/2 tsk. salt

Bland alle ingredienser og ælt det godt sammen. Form en kugle og pak den i folie. Lad den hvile i mindst 1/2 time. Den kan også laves dagen før, så det er hurtigt på dagen tærten skal bruges.

Dejen rulles ud og lægges i en tærteform på ca. 32 cm. Sørg for at dejen går helt op til kanten. Prik bunden med en gaffel og forbag den 12 manutter ved 190 grader.

Fyld:
1 stor porre
200 g. skinke skåret i strimler
100 g. bacon i skiver

Æggemasse:
4-5 æg
1 1/2 dl. mælk
50 g. revet ost
Salt og peber
1 knivspids revet muskat

Skær porren i tynde skiver og læg det i den forbagte tærtebund sammen med skinken. Pisk alle ingredienser til æggemassen sammen til det begybder at blive luftig. Hæld æggemassen over fyldet og læg bacon ovenpå.

Bag tærten færdig i ca. 30-35 minutter ved 190 grader.

 

Share this post

Related Articles

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.