Syltede radiser med dild og sort peber

 

For nyligt skulle jeg lave tematiserede hotdogs og én af dem var en “nordisk” hotdog. Jeg tænkte lidt på hvad jeg skulle have på og én af elementerne blev disse syltede radiser.

Når radiserne bliver syltet, får de en fin farve og ikke mindst en rigtig fin og lækker krydret smag. Der er rigtig mange steder, hvor disse syltede radiser kan erstatte de traditionelle syltede agurker. Man får den sur/søde smag fra syltningen, men også en merepikant krydret smag end agurkerne.

Giver et ca. 5 dl. glas.

25 – 30 radiser
1 bdt. frisk dild
2 dl sukker
2 dl eddike
5-7 hele sorte peberkorn
1 tsk. salt

Radiser renses og skæres i helt tynde skiver (evt. på mandolinjern). De skal være ca. 1 mm tykke.

Dild skylles grundigt og skæres groft.

Eddike, sukker, salt og peberkorn koges op i en gryde 4-5 minutter.

Kom skivede radiser og dild i et sylteglas og hæld den varme eddikelage over og luk glasset.

Radiserne er klar efter ca. 1 døgn.

Skyl evt. glasset i cognac for at desinficere.

Tips & Tricks:

Ønsker du mere power på smagen? Tilsæt evt. et halvt rødløg i tynde skiver. Det giver en lidt kraftigere smag i radiserne.

Share this post

Related Articles

Mangosalsa med chili

Røget BBQ rub

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.